NY DANSK LOGISTIK VIRKSOMHED FÅR GLOBAL OPBAKNING

Med en vision om at gøre logistikbranchen mere personlig har en ny dansk logistikvirksomhed lagt fra land. UPF Denmark ApS er klar til at indtage det danske og europæiske marked, og de har flere globale investorer med sig i bagagen.


UPF Denmark ApS, der så dagens lys i begyndelsenaf marts 2023, er en partnerdrevet logistikvirksomhedmed flere veletablerede partnere fra projektspedition og heavyliftsegmentet. Med udgangspunkt i Danmark servicerer UPF Denmark ApS både danske og europæiske kunder. Bag den nystartede virksomhed står Administrerende Direktør Thomas-Peder Jensen. Sammen med sine kollegaer går de til opgaven med mange års erfaring fra branchen. Erfaringen bliver bakket op af investorerne, der blandt andet tæller Lars Bonnesen, tidligere grundlægger af Scan Trans og i dag Administrerende Direktør i United Heavy Lift, Thomas Vestergaard tidligere CCO i Tschudi Logistics mf.

“Vi er meget begejstrede for denne mulighed for at komme ind i logistikbranchen, da vi ser et stort potentiale og plads til vækst i området. Vi glæder os til at se, hvordan den nye ‘kusine’ vil klare sig i familien,” siger Lars Bonnesen, en af investorerne bag UPF Denmark ApS.

Den ansvarlige for at opdrage det nye familiemedlem er Thomas-Peder Jensen, Administrerende Direktør for UPF Denmark ApS: ”Jeg synes, det er enormt spændende at være med til at starte en virksomhed helt frabunden, og jeg ser frem til at præge den strategi, som skal definere virksomheden fremadrettet.”

En del af den strategi vil ifølge Thomas-Peder Jensen være at drive en mere personlig logistikvirksomhed,hvor kunden er i fokus. I et marked med stigende digitalisering sigter UPF Group efter at være den personlige partner, der tager telefonen, når en kunde ringer og ikke tøver med at kigge forbi. For al kommunikation kan ikke kun foregå digitalt, når vi gerne vil tilbyde en mere personlig oplevelse for kunderne.

UPF Denmark ApS er en del af UPF Group, der har kontorer og partnere over hele verden. På den måde står den danske virksomhed stærkt, når en global logistikopgave skal løses. UPF Group har egne kontorer i Danmark, Tanzania og Mozambique. Samtidig er nye kontorer i Finland, Polen samt flere afrikanske lande under etablering.

For mere information kontakt Thomas-Peder Jensen, Administrerende Direktør for UPF Denmark ApS på telefon: +45 3114 2336 eller e-mail: TPJ@UPF-Group.dk

Om UPF Group
UPF Group servicerer virksomheder, der efterspørger såvel løsninger på transportopgaver med et højt kompleksitetsniveau som mere standard speditionsopgaver. UPF er en gruppe af logistikkontorer, der leverer alle typer transportformer med særligt fokus på europæisk og afrikansk handel – dog med et stærkt netværk af partnere i Sydøstasien, Kina og USA.
Læs mere på www.upf-group.dk og følg gerne med via LinkedIn.